Jeg synes lige det er tid til lille hurtig opskrift, og pandekager er fantastiske.
De her pandekager er oprindeligt tynde madpandekager, men når man tilsætter sukker, vanilie og kardemomme, bliver de dessert pandekager.
Du skal bruge:
1 1/2 dl glutenfri melmix (Orange fra Finax)
1 dl majsmel
6 dl mælk
1 tsk salt
4 æg
(2 spsk sukker)
(4 tsk vaniliesukker)
(3 tsk kardemomme)
Smør eller flyndemagarine, til bagning.
Sådan gør du:
Bland mel og salt (evt. sukker, vanilie og kardemomme)
Tilsæt halvdelen af mælken og pisk indtil dejen er jævn
Tilsæt nu resten af mælken
Tilsæt æggene og pisk til dejen er helt ensartet.
Nu er de klar til bagning.
Madpandekagerne serveres med "tør" kødsovs, grønsager og dressing (eller, hvad man nu har lyst til)
Dessert pandekagerne serves med is(gerne hjemmelavet), sukker, sirup, marmelade eller nutella.
TIP: Husk godt med smør til den første pandekage, så panden bliver ordentlig smurt, så går de ikke så nemt i stykker.
TIP: Når pandekagerne er blevet bagt, så læg dem på en tallerken, med folie over, ellers bliver de tørre.
Håber I elsker dem lige så meget, som jeg gør. :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar