mandag den 28. november 2011

Fantastisk is!

Denne her opskrift har ændret mit syn på is, jeg troede jeg havde fundet den bedste is i verden, i en butik, men jeg tog grueligt fejl. Denne opskrift er så fantastisk og jeg er Mette Blomsterberg så evigt taknemmelig.

Det er den nemmeste opskrift i verden og kan varieres på utallige måder.
Du skal bruge:

1 dl pasteuriserede æggeblomme
50 gram sukker
3 dl fløde

Sådan gør du:

Pisk æggeblommerne og sukkeret sammen til en tyk æggesnaps
Pisk fløden let (mindre end til lagkage, den skal være lind)
Hæld halvdelen af fløden i æggeblandingen og bland godt, men let
Vend nu resten af fløden i blandingen til det er ensartet.

Kom isen i nogle forme og lad dem fryse i ca. et døgn.

TIP: Hvis du vil have smag i, fx bær, vanilie, chokolade, så skal det i æggesnapsen inden fløden og piske med.

TIP: Til en almindelig vanilieis, bruger jeg normalt 6 - 8 tsk vanilie sukker, jeg vil gætte på at det nogenlunde svare til en halv vaniliestang. Det er den ultimative vanilieis til pandekager eller chokoladesovs.

TIP: Hvis du vil lave bær is, så kog bærene ud, (For gudskyld lad vær med at komme vand i bærene, det bliver for tyndt) med sukker og vanilie, smag til undervejs, men husk, at der er meget sukker i grundblandingen. Når det smager rigtigt, så stil det i køleskabet til det er helt koldt og bland det så i æggesnapsen.

TIP: Hvis du vil lave chokolade marzipan (en af mine yndlings). Til en enkelt portion, bruger jeg:
100 gram glutenfri marzipan (ICA's egen) Fint hakket
250 gram 57 - 70 % chokolade. (Helst ikke over 70 %, det bliver for bitter til is) lidt groft hakket

God fornøjelse og velbekommen. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar